Friday 08. September 2023

Tak for kampen

 

Fredag eftermiddag lød slutfløjtet i Gdańsk, hvor 21 seje, danske fagatleter har kæmpet ved EuroSkills 2023

 

De to snedkere, møbelsnedker Frode Lange Sckerl og bygningssnedker Tobias Preilev Hansen, kunne løfte armene i vejret kort efter kl. 14.00, efter tre intense konkurrencedage.

Alle deltagere har kæmpet til det sidste, og det har krævet blod, sved og tårer, både fysisk og mentalt, at træne til og deltage i EuroSkills. Der var derfor også stor lettelse og glæde blandt deltagerne.

 – De danske konkurrencedeltagere har givet alt, hvad de har i sig de seneste tre døgn. Alle har kæmpet. Nu må vi vente i spænding til i morgen aften, hvor det afsløres om deres store indsats resulterer i medaljer. Vi krydser fingre for dem alle sammen, siger Simon Neergaard-Holm, direktør i SkillsDenmark. 

Lørdag aften overrækkes medaljerne

Spændingen om placeringerne afsløres først lørdag aften ved den store afslutningsceremoni på Polsat Arena Gdansk, hvor medaljerne overrækkes.

Afslutningsceremonien kan streames fra SkillsDenmarks hjemmeside eller på facebook

Nyd billederne herunder fra de tre intense dage.
Foto: Jacek Sadowski/WorldSkills Europe og Lasse Skov/SkillsDenmark

 

Tilbage til nyhedsoversigt