De faglige udvalg for snedkernes uddannelser inviterer endnu en gang skuemestre og faglærere til skuemesterkonference den 7. oktober 2026 i Vejle. Konferencen er en oplagt mulighed for at få den nyeste viden om svendeprøvernes rammer og regler, udveksle erfaringer med kolleger fra hele landet og få indflydelse på de reviderede svendeprøvevejledninger.
På konferencen vil svendeprøveadministrationen og juraafdelingen gennemgå gældende procedurer og juridiske forhold ved svendeprøver. Derudover sættes der fokus på de reviderede svendeprøvevejledninger, hvor deltagerne gennem gruppearbejde og drøftelser får mulighed for at bidrage med erfaringer og input.
Om eftermiddagen skal deltagerne skue svendestykker fra den seneste svendeprøve på Syddansk Erhvervsskole (SDE), hvorefter dagen rundes af med en fælles opsamling på erfaringer og læringspunkter.
Praktiske oplysninger
Dato: 7. oktober 2026
Tid: Kl. 9.00-16.00
Sted:
SDE – Vejle
Boulevarden 36
7100 Vejle
Hvem kan deltage?
Skuemestre og faglærere med ansvar for svendeprøver.
Det er gratis at deltage
Deltagelse i konferencen er gratis. Skuemestre kan afregne løn og kørsel via Skuemesterportalen.
Tilmelding
Tilmeld dig ved at klikke på tilmeldingslinket.
Spørgsmål?
Kontakt:
Lene Gonnsen
E-mail: lgo@iu.dk
Telefon: 40 42 22 44
Vi glæder os til en inspirerende dag med faglig sparring, erfaringsudveksling og fælles udvikling af svendeprøverne på snedkeruddannelserne.