Tuesday 14. November 2023

Præmiering af de tre bedste maskinsnedkersvendeprøver fra 2022

 

Et multifunktionelt bord fik første pladsen, da Træindustriens Uddannelsesudvalg og Træets Uddannelses- og udviklingsfond uddelte priser til de tre bedste svendeprøver fra maskinsnedkeruddannelsen i 2022.

 

Vinderen, Mads Tambjerg Hummelmose, havde sat sig for at fremstille den ultimative arbejdsstation med projektet ”The Hoverboard Table”, og det blev belønnet af årets dommerpanel.

Anden pladsen gik til Nicklas H. Vinde, for design og fremstilling af en kompliceret loungestol, ”The Oister Chair” i massivt egetræ, og tredje pladsen fik Jeppe Thiel-Nielsen for hans skrivebord, produceret i rent træ med et stort fokus på tiny shipping.

Skynd jer forbi HUSET, Hindsgavl Allé 2, Middelfart, hvor de præmierede svendestykker kan ses til og med søndag den 19. november 2023.

Stort tillykke til de tre præmierede svende, som er:

Første præmie – 30.000 kr.
MADS TAMBJERG HUMMELMOSE
Projekt: ”The Hoverboard Table”
Udlært maskinsnedker
Skive College / Klim Furniture, Fjerritslev

Anden præmie – 20.000 kr.
NICKLAS H. VINDE
Projekt: ”The Oister Chair”
Udlært maskinsnedker
Skive College / Vahle A/S, Mørke

Tredje præmie – 10.000 kr.
JEPPE THIEL-NIELSEN
Projekt: ”Skrivebord”
Udlært maskinsnedker på EUX-forløb
Herningsholm Erhvervsskole / Jyndbjerg Møbelsnedkeri A/S, Hadsund

Præmieuddelingen er sponsoreret af Træets Uddannelses- og Udviklingsfond (TUUF).

 

Tilbage til nyhedsoversigt