Wednesday 18. October 2017

Bygningssnedker Frederik Riber og møbelsnedker Jacob Primdahl Abrahamsen har været i gang nu i tre dage med verdensmesterskaberne inden for hvert af deres fag. I dag, onsdag, afslutter konkurrencerne, og bedømmelserne går i gang. Først torsdag aften bliver resultaterne offentliggjort under en stor højtidlig afslutningsceremoni.

WorldSkills generelt
Det er 44'erne gang der afholdes World Skills – og første gang på den arabiske halvø – World Skills afholdes I National Exhibition Centre I Abu Dhabi, som ligger i De Forenede Arabiske Emirater. 

56 nationer deltager i 51 forskellige fag med 1.250 deltagere. En stor stigning i forhold til sidste World Skills i 2015 i Brasilien, hvor der var 1000 deltagere

Frederik blev færdig med den første opgave
Det var en lettet og meget glad Frederik der i tirsdags afleverede den første 11 timers opgave.

En super flot opgave.

Bygningssnedkerkonkurrencen
Der er 26 deltagende lande i bygningssnedkerkonkurrencen. De 26 deltagere skal på 4 dage udføre to opgaver á 11 timer hver. En flad 2D-opgave, og en 3D-opgave.

 

World Skills 2D-opgaven er en speciel ramme. Rammen er formgivet efter en af Dubai’s tallige spektakulære bygninger. Denne bygning er et hotel, kendt som ”The Sail”. Opgaven indeholder 10 forskellige samlinger, den halvbuede form betyder, at de fleste samlinger er udfordrende, og absolut ikke standard for hvad en bygningssnedker står og udfører til daglig.

3D-opgaven til bygningssnedkerkonkurrencen
I går den 17. oktober gik han så igang med den sidste opgave, som Frederik har 11 timer (over 2 dage) til at løse.

Den bliver kaldt 3D-opgaven. Ved dette World Skills har den form af en lille talerstol, som illustreret på billedet nedenfor.

Møbelsnedkerkonkurrencen

Der er 29 deltagende lande i Møbelsnedkerkonkurrencen
De 29 deltagere skal på 4 dage udføre en opgave i form af et opbevaringsmøbel med de traditionelle møbelsnedkerdiscipliner – et understel – et kabinet – en skuffe og en fineret låge.


Møblet som det ser ud færdigt – i en udgave som Jacob udførte under træningen.

Der er blevet lavet 30 % ændringer umiddelbart inden konkurrencen.


Jacob arbejder koncentreret med at skære sinkerne til skuffen. På billedet til højre samles kabinettet til møblet.

Vi krydser fingre for et godt resultat for vores deltagere ved World Skills 2017.

 

 

 

Tilbage til nyhedsoversigt