Monday 02. May 2016

Planlægningen af Skud på Stammen er i fuld gang, og du skal med

Er du engageret, samarbejdsvillig og nytænkende, så er Skud på Stammen lige noget for dig. Denne workshop er et årligt tilbagevendende projekt, der udvikler og udfordrer stolte danske traditioner inden for møbeldesign.

Gennem en fire uger lang workshop skal udlærte og elever fra henholdsvis snedker-, maskinsnedker- og møbelpolstrer faget fremstille en prototype for et møbel, i tæt samarbejde med en række toneangivende danske designere. På denne måde vil mødet mellem håndværk og formgivning føre til nyskabende resultater.

Skud på Stammen afholdes af Next Uddannelse København fra 4. juli til 29. juli og foregår på Tæbyvej 65, 2610 Rødovre. Sidste frist for tilmelding er 2. maj 2016, og vil du vide mere om, hvordan du tilmelder dig som snedker eller maskinsnedker, kan du læse mere her.

Tilbage til nyhedsoversigt