Wednesday 19. December 2018

Forberedelserne til DM i Skills 2019 er i gang

Når DM i Skills 2019 skydes i gang den 4. april i Arena Næstved, skal der kæmpes i 42 konkurrencefag. Derudover er 17 demonstrationsfag med for at gøre reklame for de enkelte uddannelser. Alle konkurrencestande vil have et ’Prøv, mærk og føl-område’, hvor publikum selv kan prøve kræfter med opgaver indenfor faget.

I alt er mere end 300 unge fra erhvervsuddannelserne med, og de kommer fra hele landet, som det også har været tilfældet de øvrige år. Denne gang er der dog også gæstedeltagere med fra Norge (autolakerer og karrosseritekniker), Tyskland (autolakerer), Frankrig (karrosseritekniker), Østrig (møbelsnedker), Hviderusland (murer og flisemurer) og Sverige (bygningsstruktør).

Fra snedkerfaget stiller vi op med maskinsnedkere, bygningssnedkere, møbelsnedkere og møbelpolstrere.

DM i Skills 2019 foregår fra 4. – 6. april og der er gratis adgang alle dage.

Følg også snedkernes forberedelser på facebook.com/snedkernesuddannelser

Tilbage til nyhedsoversigt