Faglærere og lærlinge på udebane i Kenya: "Lærerigt at opleve sit fag i en anden kontekst"
Snedkerfaglærere Arek Kulon og Hernan Jose Bahamondes har sammen med fem NEXT gf2-snedkerelever været 14 dage i Kenya i forbindelse med et partnerskab og erhvervsskolesamarbejde om bæredygtighed og verdensmål. Se video og læs om oplevelserne med håndværkskulturen og projektet i Afrika.
Tekst af Cathrine Saltbæk Tverskov, Next Uddannelse København
Kenya ligger langt fra København. Ikke kun geografisk, men også fagligt og kulturelt. De store kontraster har snedkerfaglærere Arek Kulon og Hernan Jose Bahamondes oplevet på egen krop. I februar tilbragte de 14 dage i det østafrikanske land på den kenyanske erhvervsskole Comboni Polytechnic sammen med fem NEXT gf2-snedkerelever og 10 tømrerelever og faglærere fra Rybners og Herningsholm erhvervsskole og gymnasier.
Faglærere og elever fra alle fire erhvervsskoler udvekslede erfaringer, arbejdsmetoder og syn på bæredygtighed i deres samarbejdsproces, der mundede ud i reparation af den lokale folkeskole i slummen for at forbedre forholdene for undervisning, trivsel og administration i relation til FN Verdensmålene. Ifølge faglærerne var det en meget berigende og lærerig oplevelse for alle involverede.
“Opholdet og samarbejdet i Kenya har været meget spændende for alle. Vi har lært en ny kultur at kende, mødt og samarbejdet med mennesker fra alle lag i samfundet. Det er en helt anden virkelighed, der på mange måder er mere primitiv og med færre ressourcer, end det vi kender hjemmefra. Vi måtte finde andre løsninger og arbejde på andre måder. Det er enormt sundt og lærerigt,” fortæller Hernan Jose Bahamondes og Arek Kulon.
Helt konkret blev der på syv arbejdsdage repareret fire tavler og godt 80 skolepulte fik nyt liv, hvor bordpladerne blev gjort bredere fra ca. 10 cm. til 30 cm. så undervisnings- og læringsmiljøet blev forbedret. I forhold til at fremme trivsel og godt børneliv på skolen lavede projektgruppen et legepladsområde på den golde skolegrund i form af farvestrålende fodboldmål, bildæk og et skygge-skur med basketballnet. Ligeledes blev der bygget en lille tilbygning til rektors kontor og lagt ny beklædning.
Se stemningsvideo fra erhvervsskolesamarbejdet i Kenya:
Ressourceknaphed fordrer kreative tænkning
Det stod hurtigt klart for danskerne, at uforudsigelighed er et vilkår i Kenya – også i håndværksbranchen. Både i forhold til at skaffe materialer såsom træ, søm og værktøj for at kunne gennemføre de planlagte reparationsopgaver på skolen, men også i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed, punktlighed og aftaler. Fx. blev projektet ændret få dage inde i opholdet, så skolen blev omdrejningspunktet for samarbejdet. Manglen på ressourcer understregede også kenyanernes tilgang til bæredygtighed i håndværket – alt skal bruges eller genbruges, og intet bliver smidt ud. Derfor måtte faglærere og elever tænke i kreative baner for at få materialerne til at række, fx. ved at trække gamle søm ud af kasserede skolepulte og genbruge dem i de nye, der blev produceret.
“Vi var absolut på udebane og asfalterede, mens vi kørte, men vi fandt løsningerne hen ad vejen med hjælp fra kenyanerne, som er vant til at arbejde med mere sparsomme og kreative løsninger. Kvaliteten af det, vi producerede, kan ikke måle sig med dansk håndværk, og under danske forhold ville vi nok ikke være stolte af resultatet, men vi fik opgraderet skolen og gjorde en forskel, der kan mærkes hos både elever, lærere og administration på skolen. Jeg mener, at projektet og opholdet var vellykket på alle parametre,” siger Arek Kulon.
Et nyt syn på egen undervisning
Opholdet har også givet faglærerne stof til eftertanke og et nyt syn på deres håndværk, bæredygtighed og undervisning. Mens dansk snedkerundervisning har meget fokus på æstetik og præcision, hvor det er millimeteren, der afgør håndværkets kvalitet, så handler læring og håndværk i Kenya i langt højere grad om at få tingene til at ske lige meget, hvor ringe forholdene er, og hvor få ressourcer der er. Og mens man i Danmark typisk kasserer ødelagt træ og trærester, så har faglærerne og eleverne erfaret, hvordan materialerne ofte får nyt liv i Kenya. Ifølge begge faglærere er det to vidt forskellige verdener og tilgange til faget, bæredygtighed og undervisningen.
“Det er enormt lærerigt at opleve sit fag i en anden kontekst. Jeg opdagede, at vi fokuserer rigtig meget på ‘millimeter-pædagogik’ i dansk snedkerundervisning og i dansk håndværk. Opholdet i Kenya har inspireret mig til at inkorporere mere kreativitet i min egen undervisning, så jeg fokuserer mindre på de traditionelle håndværksdyder som præcision, men i stedet lader eleverne være ‘opfindere’. Altså sætte dem overfor en svær situation, og så skal de selv finde kreative måder at løse problemet på,” fortæller Arek Kulon.
For Hernan Jose Bahamondes er det særligt kenyanernes indstilling og motivation til uddannelsen og arbejdet, der har gjort indtryk. At man kan uddanne dygtige og handlekraftige håndværkere, selvom skolen og underviserne ikke har alverdens materialer eller nyt værktøj og maskiner.
”Jeg synes måske nogle gange, at vi i Danmark har lidt for mange dårlige undskyldninger og brokker os lidt for meget over tingene tilstand. I Kenya uddanner man dygtige håndværkere med langt færre remedier og ressourcer. Deres gå-på-mod er inspirerende og bestemt noget, danskerne kan lære af,” siger Hernan Jose Bahamondes.
Udlandsophold gavner også NEXT
Men hvordan gavner sådan et ophold i Kenya håndværksfagene og NEXT som helhed? Ifølge Arek Kulon er det en selvfølgelighed, at opholdet først og fremmest gavner projektdeltagerne, men han mener også, at de nye erfaringer og viden fra Kenya drypper ned og forplanter sig i de øvrige lag fx. når han underviser med inspiration fra kenyansk byggemetode, når eleverne er ambassadører og kommer hjem med en ny tilgang til genbrug og bæredygtighed i håndværksfagene, eller når opholdet kan være med til at rekruttere og tiltrække nye og andre typer af elever til skolen.
“Jeg mener, at alle former for internationalt samarbejde gavner elever og undervisere, skolen og samfundet som helhed. Man bliver mere bevidst og opmærksom på, hvorfor man gør, som man gør, forskelle og ligheder bliver tydeligere, og man får et andet forhold til sit fag, når man oplever, at tingene er anderledes andre steder i verden. Derudover er håndværk jo også en del af dansk kultur, så vi er med til at promovere dansk håndværk og kultur ude i verden,” siger Arek Kulon og fortsætter:
“Det er vigtigt at vise, at erhvervsuddannelserne også åbner dørene til verden. At man sagtens kan blive uddannet håndværker i en international kontekst. Håndværksfagene eksisterer jo i alle lande, og man kan sagtens tage sin danske erhvervsuddannelse med sig videre og enten fortsætte sin uddannelse eller påbegynde sit arbejdsliv som håndværker i udlandet,” afslutter han.