Thursday 16. January 2020

DM i Skills 2020 er skudt i gang

Onsdag den 15. januar lød startskuddet til DM i Skills, og deltagerne kom endeligt i gang med deres 22-timers opgaver.

Maskinsnedkerne fik startet op på opgaven og gjort klar til de næste 3 dages konkurrencer, bygningssnedkerne fik afleveret tegningen og påbegyndt tapninger og fræsninger i rammen, møbelsnedkerne lavede korpus til te-skabet og møbelpolstrerne monterede kernelæder på stellet.

Torsdag den 16. januar gik det så for alvor løs, da DM i Skills åbnede dørene for publikum og alle 4 fag rigtigt kom i gang i konkurrencen. Mange besøgende lagde vejen forbi snedkernes stande, og mange fik også testet deres snedker-skills i aktivitetsstandene.

Kig forbi Bella Centret fredag eller lørdag og se de dygtige elever i aktion.
Der er gratis adgang under hele eventet fra 16. – 18. januar 2020.

______________

Billeder fra onsdag den 15. januar, hvor eleverne startede op på opgaverne

 

  Billeder fra den officielle første konkurrencedag, torsdag den 16. januar

Tilbage til nyhedsoversigt